En bedre tilgang til nettet

Hvad en Open Source, communitydrevet browser kan gøre for dig.

Hvad er økologisk software?

Som IT-virksomhed er vi lidt usædvanlige. Vi bruger begrebet “økologisk software” til at beskrive, hvordan vi adskiller os fra de andre:

Vores bedst kendte produkt, Firefox, er lavet i fællesskab af tusinder af frivillige fra hele verden. Kun et mindre antal betalte medarbejdere er nødvendige for at få det hele til at hænge sammen.

Vores motivation er en mission om at fremme åbenhed, nyskabelse og muligheder på nettet, frem for forretningshensyn som fortjeneste eller værdien af vores aktier (gæt engang: vi har slet ingen aktier).

Som en almennyttig organisation definerer vi succes som evnen til at skabe fællesskaber og gøre livet lidt lettere for alle. Vi tror på internettets styrke og potentiale, og vi ønsker at se det blomstre for alle overalt.

Firefox pige

Hvad er Open Source?

Det kan umiddelbart lyde skørt, men det virker: Vi tror på, at jo flere der kender vores “hemmeligheder”, jo bedre.

Så vi lagde Firefox' kildekode – de små tandhjul, der får det hele til at virke – ud så hele verden kunne se den, og vi opfordrede alle interesserede til at se på den.

Nogle så ting, de kunne forbedre, og lavede rettelserne. Andre havde ideer til nye funktioner og gjorde dem til virkelighed. Og endnu andre tog koden, tilføjede deres egne forbedringer og skabte nye (og fantastiske) produkter.

Historiens morale? At være åben betyder, at gode ting vil ske. Enhver kan smugkigge bag vores gardiner… hvis man ser bort fra, at der slet ingen gardiner er.

Hvorfor har det betydning for mig?

Vi er nok ikke en typisk virksomhed, men vi ved alligevel, hvordan vi fokuserer på vores mål: at gøre internettet bedre for dig.

At være åben betyder, at den næste store ide kan komme fra enhver verden over og ikke bare fra en lille gruppe af medarbejdere på vores kontorer. Set i lyset af disse fordele, er der ikke andre fornuftige valgmuligheder end at være åben.

Al denne snak om økologisk software og Open Source betyder ultimativt, at du og 130 millioner faste Firefoxbrugere får en bedre browser. Det betyder højere kvalitet og et mere sikkert produkt. Det betyder innovation, frihed og ideen om et internet, som er tilgængeligt for alle.