Den sikreste webbrowser

Firefox holder dine personlige oplysninger personlige og dine online interesser væk fra slynglerne.

Hvordan gør vi?

Hvad gør Firefox anderledes? Vores største fordel er, at vi er åbne. Det betyder, at alle over hele verden (vi har tusinder af eksperter, som holder øje med os) kan se vores kode og finde potentielle svagheder i vores rustning.

Når vi hører om et problem, smøger vi straks ærmerne op og påbegynder arbejdet på at løse det. Det er i din interesse (og vores) at få problemet løst, også selvom det betyder, at vi må erkende, at vi ikke er helt perfekte.

Sagt enkelt, din sikkerhed er vores højeste prioritet.

Der er mening med galskaben

Der er mening med galskaben.

Ingen holder af internettet mere end os, men svindlere, spammere og vira er ægte trusler, så man er nødt til at beskytte sig, når man bruger nettet.

Her kommer Firefox ind i billedet.

At bruge Firefox er den sikreste måde at bruge internettet på, fordi:

  • Vi forsøger ikke at takle problemet alene. Et internationalt fællesskab af sikkerhedseksperter arbejder døgnet rundt på at gøre din brug af nettet mere sikker (grundet vores Open Source måde at gøre tingene på). Det er som at have et hold højt trænede ninjaer som nabohjælp.
  • Vi tænker på din sikkerhed hele vejen igennem. Sikkerhedseksperter arbejder lige fra starten på at finde og løse potentielle problemer før en eneste linje kode er skrevet.
  • Vi holder os altid opdateret. Vi overvåger konstant trusler og udgiver nye opdateringer til Firefox for hele tiden at være et skridt foran. At vi er Open Source betyder at enhver kan hjælpe os med at finde og eliminere vores svage punkter.

Hvis du vil vide mere om hvordan Firefox sørger for din sikkerhed online, så besøg vores sikkerhedsblog.